Bliv pædagogisk assistentelev

Hvert år ansætter Ringsted Kommune fire elever til hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse.

Uddannelsesstart er i juni måned.

Hvis du er interesseret i at starte på den pædagogiske assistentuddannelse, så hold øje med stillingsopslagene og deadlines for ansøgningsfrister her på vores karriereside.

 

Optagelseskrav

For at blive optaget på den pædagogiske assistentuddannelse på ZBC skal du have gennemført Grundforløb 2 og have bestået grundforløbsprøven.

Du kan læse mere om uddannelsen til pædagogisk assistent her.

Er du over 25 år, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV) for at blive optaget på uddannelsen.

Det er ZBC, der laver realkompetencevurderingen og den skal vedlægges ansøgningen.

 

Ringsted Kommune forventer derudover, at du som elev på den pædagogiske assistentuddannelse:

  • Er interesseret i at arbejde med små og store menneskers relationer og udvikling
  • Er motiveret, nysgerrig og indstillet på at udvikle dig både fagligt og personligt
  • Er indstillet på at læse teori og omsætte dette både i teori og praksis
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Er engageret og ambitiøs
  • Er imødekommende, fleksibel og mødestabil
  • Er fysisk og psykisk robust

 

Sådan søger du optagelse på uddannelsen

Når vi har opslået elevstillingerne, skal du udfylde et elektronisk ansøgningsskema, hvor du skal svare på en række spørgsmål og vedlægge en motiveret ansøgning.

 

Personlig samtale

Efter ansøgningsfristen inviterer vi udvalgte ansøgere til en personlig samtale.

Blandt ansøgerne udvælger vi de bedst kvalificerede ansøgere, som tilbydes en uddannelsesaftale med ansættelse i Ringsted Kommune i hele uddannelsesforløbet.

Ansættelsen kræver en ren børneattest, som Ringsted Kommune indhenter.

 

Pædagogisk assistentelev i Ringsted Kommune

Hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse varer i alt 2 år og 1½ måned, og du får løn under hele uddannelsen.

Uddannelsesforløbet veksler mellem teoriforløb på skolen og 3 praktikperioder i forskellige institutioner i Ringsted Kommune.

I praktikperioderne får du tildelt en praktikplads og du får tilknyttet en af vores dygtige praktikvejledere.

 

Muligheder for videreuddannelse

Når du er færdiguddannet pædagogisk assistent har du mulighed for at videreuddanne dig til pædagog.

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte konsulent for dagtilbud, Marianne Frederiksen, på tlf. 20 92 92 73 eller på mail mafr@ringsted.dk.

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata.

HR, Løn og Politisk Service
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 60 30
Mail: hr@ringsted.dk