Kom i praktik som sygeplejerske

Hvis du går på sygeplejerskestudiet, har du mulighed for at komme i praktik i Ringsted Kommune.

Hvordan kommer jeg i praktik i Ringsted Kommune?

Du får en praktikplads på skolen, efter du har søgt på Praktikportalen.

Hvad kan jeg studere i Social- & Sundhedscentret i Ringsted Kommune?

Vi tilbyder introduktion og vejledning af kliniske vejledere i Ringsted Kommune. Vi tilpasser vejledningen og opgaver til dit uddannelsestrin. På den måde får du de optimale rammer for at øve dig i at udføre sygeplejeopgaver.

Vejlederne tager udgangspunkt i dine ønsker og studiebehov, der er beskrevet i en studieplan, som udarbejdes ved din studiestart.

Det kliniske uddannelsestilbud foregår i Hjemmeplejen, på et plejecenter, i Sundhedsplejen eller andre steder efter aftale. Det kan for eksempel være på sygeplejeklinikken, på akutstuer eller i rehabiliteringsteamet.

Du kan læse mere om hvad vi tilbyder i Ringsted Kommune på Praktikportalen og i praktikstedsbeskrivelsen.

Hvis du har spørgsmål til sygeplejerskestudiet, så kan du kontakte studievejlederen på Absalon.

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via e-boks. Læs om beskyttelse af persondata.

HR, Løn og Politisk Service
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 60 30
Mail: hr@ringsted.dk